Forplader

Forplader til maskiner, apparater, automater kan fremstilles efter ønske og krav til holdbarhed og design.

Flotte akrylforplader til automater, slagfaste polycarbonatplader til maskiner, trykplader og overlays til tastaturer.

Akrylforplader og paneler

Glasklar eller farvet akryl kan vi tiltrykke i serigrafi eller digital UV print. Vores kamerastyrede laser, skærer emnerne meget præcist ud - selv i formater op til 2000 mm. Flotte eksklusive forplader til f.eks. automater trykt med spejlsølv, 4-farve motiver, spotfarver etc. er intet problem, selv i mindre eller helt individuelle serier i digitaltryk. Vor mangeårige erfaring giver mulighed for at kombinere forpladerne med f.eks. 3D logoer og andre effekter.

Slagfaste plastforplader og maskindele

Glasklarklar slagfast polycarbonat, A-PET, PETG, Hi-Macs, PVC, HIPS - vi kan trykke eller printe på de fleste plader, og enten fræse, save eller laserskære emnerne til. Specielle former kan varmebukkes eller limes, så emnerne leveres færdige og klar til brug. Vi
kan laminere og pålægge dobbeltklæbende tape som flader eller tilskåret partielt efter opgaven - Har du en opgave eller et problem, så tal med os - det er det vi er her for..

Frontplader - overlay

Polycarbonat, Polymerblend, Polyester, hård PVC, Lexan etc - forplader, frontpaneler, overlay, trykplader. Alle kan tiltrykkes med serigrafifarver og forsynes med forskellige klæbemidler - både trykte-, hot-melt-, båndeller skumklæbere. Overfladerne kan være fra højglans til kraftigt struktureret og forsynes med forskellige effekter enten gennem trykteknik eller ved 3D prægning af kanter eller hele flader og figurer. I digitaltryk fremstiller vi mindre antal, prøvetryk og 4-farve motiver. Alt kan vi plotte, fræse eller laserskære, så omkostningerne selv ved små serier kan holdes nede.

Montageservice

Vores skilteafdeling tager sig også af dekorationsopgaver, hvor du har mindre anlæg der skal have påsat logoer, staferinger, eller hele folieflader som alternativ til en lakering. Vi har folier der kan formes rundt om kanter og ned i fordybninger - enten
ensfarvet, med carbon look, eller printet i dit helt eget mønster. Meget kan lade sig gøre, men tal lige med os før du slipper designeren løs i de helt vilde løsninger.

  Send forespørgsel angående Forplader